Tryllerier i finansmarkedet
Sikke et første kvartal i finansmarkederne, men udfordringerne slutter ikke fordi kvartalet er overstået. Jeg kan egentlig ikke pege på, hvornår jeg kan forstille mig, at dagligdagen i finansmarkedet vender tilbage til en mere balanceret tilstand. Det betyder ikke, at man skal være bange for finansmarkedet, eller at investere, men mange investorer vil sikkert vurdere deres investeringer mere nøje.
F.eks. betyder kvaliteten af den enkelte investering mere, måske er omsætteligheden mere vigtig end tidligere etc. Men ved store hændelser sker der som regel også noget andet, nyhedsstrømmen vokser voldsomt og en hel masse forudsætninger ændres på samme tidspunkt. Sagt på en anden måde så bliver de enkelte variabler meget større og antallet af variabler stiger signifikant.
Ofte sker det, at man i sådanne tilfælde kun fokuserer på de helt store risici / variabler. De udviklinger der, under normale omstændigheder, ville udløse store overskrifter kan glide ud af investorernes opmærksomhed fordi de overskygges af de pludseligt helt store risici. Måske det er ved at ske igen – lige nu.
Den variabel, der i øjeblikket, tiltrækker sig mest opmærksomhed i finansmarkederne er naturligvis krigen i Ukraine. Men spørgsmålet er om det er den variabel der repræsenterer den største risiko for investorerne? Hvis det ikke er tilfældet, så opstår der netop den situation, at flertallets fokus er rettet i den forkerte retning, og dermed får andre vigtige udviklinger, og risici, mindre opmærksomhed. Konsekvensen kan være, at der opstår en ubalance mellem de faktorer der indregnes i kursdannelsen. Som nævnt i indledningen, så er det ikke en usædvanlig udvikling når store hændelser og risici rammer finansmarkederne. Men, hvis den problematik ikke er ny, hvorfor gentager den sig så?
Jeg opfatter det på samme måde som når magikeren, eller tryllekunstneren, står på scenen og udfører en brillant tryllekunst. Som tilskuer ved man godt, at det er en illusion, man ved også, at der formentlig sker en afledningsmanøvre, men det interessante er, at tilskuerens fokus alligevel er på afledningsmanøvren, man kan nærmest ikke undgå det.
Lige nu, skal man som investor, være opmærksom på om det samme sker i finansmarkedet. Vedrørende Ukraine kan investor vælge den pragmatiske holdning, at krigen mod Ukraine har så stor en betydning for råvarepriser, globale forsyningskæder, olie- og gaspriser, at det er den altoverskyggende variabel for finansmarkederne. I forhold til denne risikos størrelse findes der ikke nogle risici af sekundær betydning, men maksimalt af tertiær betydning.
Med den tilgang får man skabt en slags ”proxy-tilgang” til den taktiske risikostyring, hvor man bruger hele sin fokus på de nyheder der har forbindelse til krigen i Ukraine. Fordelen er, at man kan behandle mange flere variabler som vedrører netop denne ene, og meget store, risiko.
Min vurdering er fortsat, at krigen mod Ukraine, målt i økonomisk betydning primært vil blive en regional udfordring, altså for Europa, samt, at mange andre risici pt. er underspillede i det globale finansmarked. Dermed kommer tryllekunstneren tilbage på scenen, og her tænker jeg ikke på magien, men netop, at krigen mod Ukraine også er en stærk afledning fra andre fokusområder.
Grafik et viser en dramatisk udvikling i den anden halvdel af marts. Renten på amerikansk 10-års statsgæld steg fra 2,00 til 2,50 pct., og selvfølgelig har det fundet sin vej til nyhedsmedierne, men under normale omstændigheder ville sådan en bevægelse have rystet investorer. Der er flere årsager, såsom endnu højere inflation og f.eks., at den amerikanske centralbank Fed startede en ny cyklus med rentestigninger i midten af marts. Dette har dog været annonceret længe, og burde ikke overraske på nogen måde. Men uagtet hvad, så steg 10-års renten signifikant, og her skal man ikke lade tryllekunstneren på scenen spille sig et puds, men holde blikket fast på 10-årsrenten.
I den samme sidste halvdel af marts steg aktierne, specielt det amerikanske aktiemarked, hvilket samtidig betyder, at dividendeafkastet for aktieindekset S & P 500 nu er nede 1,40 pct. igen. I sig selv er det ikke alvorligt, men når samtidig 10-års renten stiger, så bliver obligationer igen mere attraktive for investorer med fokus på dividendeudbetaling. Historisk har det også altid givet anledning til korrekturer når de to afkastkurver krydser hinanden, og denne udvikling vil jeg opfordre investorer til at inddrage i vurderingen af fremtiden.
Grafik to viser, hvorledes den amerikanske rentekurve har forandret sig i forhold til for blot et år siden. Forbliver de 10 til 30-årige renter uforandret, ja så bliver rentekurven ret flad ved afslutningen af dette år. Det kan indikere forskellige forventninger, f.eks. at investorerne tror på en faldende inflation, hvilket er godt nyt. Det kan også udtrykke tvivl om, hvor meget vækst der nu er udsigt til, hvilket er dårligt nyt for aktiemarkedet. Dette, sammenholdt med den udvidede forskel mellem aktiedividenden og den 10-årige rente, øger risikoen for yderligere en 10 til 15 pct. negativ korrektion i aktiemarkedet. Udsigten til sådan en korrektion er nok til at foretage visse ændringer i porteføljen. Skulle korrektionen komme, må man som aktieinvestor, dog ikke blive skuffet, det er blot lidt af magien der forsvinder – bare selskabsværdierne ikke bliver til en illusion, så kommer aktiemarkedet også igennem en længere periode med større udsving.
