En anderledes ”Bull” på Wall Street
Finansmarkedet er intet mindre end historisk spændende i øjeblikket. Den helt primære drivkraft er verdens mægtigste centralbank i særklasse, Federal Resereve Bank i USA (Fed). Onsdag den 27. juli oplevede investorerne endnu en meget markant rentestigning på 0,75 procentpoint. Grafik et viser, hvor historisk det øjeblikkelige forløb er, og en pengepolitisk stramning af den kaliber er nu engang også uprøvet for Fed, så med god grund fastholdes spændingen på topniveau.
I januar blev, stort set alle investorer, fanget på det forkerte ben da det blev åbenbart, at Fed ville hæve renten syv gange i år. Dengang var troen dog stadig, at den amerikanske centralbank ville benytte de sædvanlige skridt på 0,25 procentpoint pr. gang. Hvis jeg husker ret, så konstaterede jeg selv i april, at det nu så ud til, at den amerikanske centralbankrente, Fed Funds, kunne nå 3,00 pct. ved årets afslutning. Efter den sidste renteforhøjelse er renten nu allerede oppe på 2,50 pct. og de 3,00 pct. bliver snart en realitet.
Mange centralbanker er kommet bagud med renteforhøjelserne, hvilket igen forklarer den aggressive tilgang fra Feds side. Men denne gang er det anderledes, og Fed har også selv, gennem årets første halvdel, erkendt behovet for meget drastiske skridt vedrørende renteforhøjelserne. Den sædvanlige forsigtige optræden med gradvise påvirkninger af økonomien gør Fed op med, denne gang. Man har fastslået, at en del af inflationen netop skydeles for lavt output i økonomien, og derfor vil Fed fremprovokere et efterspørgselschok. Man vil ganske enkelt smadre noget økonomisk porcelæn for at fremtvinge en opbremsning i væksten.
Normalt vil en centralbank netop ikke optræde som ”en elefant i en glasbutik”, som man siger på dansk, eller på engelsk som ”en tyr i en porcelænsbutik”. Men lige nu er det en ny slags tyr, eller ”bull” der er sluppet løs på Wall Street. En der skal smadre efterspørgslen i økonomien, og altså ikke symbolisere et positivt marked og stigende kurser, som et ”bull marked” normalt gør.
Gennem andet kvartal blev Fed mere tydelig i sin retorik, også omkring at fremprovokere en opbremsning i efterspørgslen. Det var en af flere årsager til de kraftige kursfald, som prægede andet kvartal. Det betyder samtidig, at de rentestigninger, som finansmarkederne oplever lige nu er forventede, og derfor stort set allerede indregnet i kurserne – måske.
Fordi det blev tydeligt, at Fed ville komme med de kraftigste renteforhøjelser her i løbet af sommerperioden, så er det da ingen hemmelighed, at jeg brugte en del tid på dette med mange investorer i optakten til sommeren.
Temaet var naturligvis ikke, om renteforhøjelserne kom, men om vi havde en plan, hvis der skulle opstå den situation, at finansmarkederne ikke kunne absorbere rentestigningerne, for man ved jo ikke, hvad der ellers kommer af udviklinger. Bedste gæt var dog, at finansmarkederne ikke ville blive oversvømmet med gode nyheder i denne sommer.
Jeg vil da også indrømme, at jeg fandt optakten til Feds rentestigning vel rigeligt interessant. I Europa steg gaspriserne med yderligere 25 pct., det tyske IFO indeks faldt yderligere, den amerikanske supermarkedskæde Walmart advarede om faldende overskud og Meta / Facebook måtte også skuffe investorerne.
Så vidt er finansmarkederne kommet igennem alle de lurende farer, og specielt Wall Street lader sig ikke skræmme af den nye tyr. Lige nu lægger aktiemarkedet mest vægt på Fed chefen Jerome Powells bemærkning om, at hastigheden i rentestigningerne kan aftage. Det vil de naturligvis gøre, men baseret på rentekontrakter, der handles, så er forventningen lige nu, at Fed allerede sænker renten i løbet af 2023, hvor Fed selv peger på 2024.
Måske Wall Street eventuelt er en anelse for optimistisk i disse dage. Men min primære konklusion på dagene omkring den seneste amerikanske rentestigning er, at finansmarkedet har genvundet en del robusthed, hvilket er meget positivt. Endnu er august ikke overstået, og det er en stor sommerferie måned, hvor alt kan ske, men så vidt er udviklingen god.
Jeg har længe betragtet udsalget i finansmarkederne i første halvår, som en korrektur, ganske vist som en meget stor korrektur. Men en korrektur betyder, at udsalget finder en bund, hvilket er ganske anderledes end et stort panikudsalg. Så vidt, vurderer jeg, at markedsbevægelserne omkring rentestigningerne denne sommer bekræfter billedet med korrekturen, hvilket også er positivt.
Min bekymring går fortsat på det europæiske aktiemarked, som jeg mener importerer for meget optimisme fra Wall Street. At Den Europæiske Centralbank har fejlet pengepolitisk bliver i stigende grad bemærket, men et fald i efterspørgslen og en kontraktiv makroøkonomisk udvikling kommer nu af sig selv. Torsdag den 28. juli var det endnu engang meget tydeligeligt, hvordan det økonomiske barometer står. EU Kommission offentliggør et såkaldt ESI indeks, der er vist i grafik to, og det blev meget dårligere i juli end forventet. Det gik tilbage i alle økonomiske segmenter, undtagen inflationsforventningerne, der steg. Indekset repræsenterer forventninger, men jeg er ikke i tvivl om, hvad der venter den europæiske økonomi og investorerne. Det er en strukturel økonomisk afdæmpning, som er helt anderledes en det porcelæn, som Fed vil slå i stykker. Sommerens udvikling bekræfter mig, så vidt, også i, at Eurozonen skal investorer undervægte, hvilket er en vurdering, som jeg ikke har ændret på gennem lang tid.
