Forbrugerne har en besked til Wall Street
Hvis jeg var kaffedrikker, så havde jeg væltet min kop kaffe ned i tastaturet den 13. august, da det seneste tal for forbrugertilliden i USA blev offentliggjort (grafik et). For nogle måneder siden var der en følelse af lettelse blandt amerikanske forbrugere da størstedelen af det amerikanske samfund blev genåbnet, men forbrugertilliden har dog alligevel været overraskende blød i løbet af de sidste måneder. Men faldet fra indeks 81,2 i juli til indeks 70,2 i august var så stor en overraskelse, at jeg troede det var en fejlopdatering da tallet tikkede ind på nyhedsskærmen – men det var ikke tilfældet.
Den umiddelbare reaktion på Wall Street var at sælge ud af aktiebeholdningerne, hvilket er forståeligt. Forbrugertilliden faldt til det laveste i ti år, så sammenlignet med en markedsforventning om et uændret tal understreger det virkelig overraskelsen.
Alle undergrupper i undersøgelsen bekræftede den negative stemning. Det betyder, at målt på alle forskellige aldersgrupper, indkomstgrupper, uddannelsesmæssig baggrund, religion osv. var alle amerikanske forbrugere blevet meget mere bekymrede for fremtiden. På tværs af alle respondenterne var bekymringerne de samme, hvor stigende inflation, jobsituationen og privatøkonomi blev angivet som specifikke årsager. Fra juli til august steg antallet af Covid-19-inficerede personer dog også betydeligt, og jeg betragter også forbrugerreaktionen som en slags fornyet Covid-19-skuffelse eller træthed.
At investorerne på Wall Street blot fordøjede det kraftige fald i forbrugertilliden, trak på skuldrene og fortsatte sin daglige fokus på kursstigninger på vej mod nye højder, kan være baseret på en stensikker tillid til økonomien i fremtiden, eller den berømte rigelige likviditet.
Mange mennesker rundt om i verden, ikke kun i finansmarkederne, vil helt sikkert gerne bevæge sig ud af Covid-19’s spændetrøje og ganske enkelt vende tilbage til livet før virussen. Dette stærke fælles ønske øger risikoen for en kollektiv form for realitetsblindhed. Virkeligheden kan være, at intet samfund har lært at leve med Covid-19 risikoen endnu, da planen for alle fra dag ét var at blive vaccineret og komme videre, en plan der gjaldt fra den individuelle person til landeniveau. Den nuværende realitet er nærmere, at der bliver de super-vaccinerede grupper/nationer, som også har modtaget en tredje vaccinering, og så resten af verden, der repræsenterer et betydeligt flertal. Hvis dette bliver tilfældet, er det min forventning, at mange forbrugere, på globalt plan, bliver mere tilbageholdende, eller skuffede.
Jeg er ikke bange for den lave amerikanske forbrugertillid, men forbrugerne i Europa bliver også mindre optimistiske (grafik to), og detailsalget har da taget et skridt tilbage de sidste måneder. Det er også blevet sværere for forbrugerne at bruge penge, på grund af den globale forsyningskædes flaskehalse, som nedskæringerne i bilproduktionen er et eksempel på. Pointen er, at den nye økonomiske vækst, som er generelt forventet, også blandt investorer, måske ikke får så meget energi fra privatforbruget, som forventet. Måske viser de amerikanske forbrugertillidsdata endda noget mere end blot et stort fald i indekset – hvorfor er amerikanske forbrugere bekymrede over beskæftigelsen og deres privatøkonomi, når det amerikanske arbejdsmarked næsten er tilbage på et niveau der kan betragtes som høj beskæftigelse? Det er et spørgsmål som kræver mere tid at se nærmere på, men jeg tager det som en slags forbrugernes ”bellwether” besked til Wall Street – at der i øjeblikket er en voksende forsigtighed blandt forbrugerne.
Hvis det globale aktiemarked havde været i en enorm boble, så kunne denne form for nyheder fra de amerikanske forbrugere have sendt aktiemarkedet i en dyb nedtur. Indtil videre er det ikke sket, og tilliden til den økonomiske vækst er intakt, men den økonomiske vækst skal eventuelt skabes på en anden basis end et stærkt stigende privatforbrug.
De fleste af de globale virksomheder har klaret sig godt under Covid-19 nedlukningerne, og vil sandsynligvis fortsætte med deres investeringsplaner, og jeg forventer egentlig det samme fra det næste lag af virksomheder, målt på størrelse. Men jeg er stadig meget i tvivl om de små og mellemstore virksomheder, da nogle er hårdt ramt af nedlukningerne. Der er ingen tvivl om, at erhvervslivets investeringer vil bidrage til den økonomiske vækst, men heller ikke her er jeg overbevist om, at denne økonomiske motor kan opfylde finansmarkedernes forventninger til den makroøkonomiske fremgang.
Den tredje økonomiske motor er de øgede offentlige udgifter, hvor den store amerikanske vækstpakke nu endelig er godkendt. Dette er naturligvis allerede indregnet i investorernes vækstforventninger, og det samme gælder for den største vækstpakke nogensinde i EU, selvom ingen ved noget om, hvordan den proces skrider frem.
Jeg vurderer der er en stigende risiko for, at totalt set, vil de positive effekter fra de forskellige økonomiske motorer ikke opfylde de nuværende økonomiske vækstforventninger, både blandt investorer og sågar forbrugere. Det lyder meget bekymrende, men det behøver dog ikke at blive resultatet.
Jeg forventer, at regeringer i mange vestlige lande, samt i nogle Emerging Markets lande, simpelthen vil komme med flere såkaldte vækstpakker for at bekæmpe enhver Covid-19 relateret økonomisk modvind. Sådanne løsninger er, efter min opfattelse, ikke sunde set i et makroøkonomisk perspektiv, og hvis der kommer en økonomisk nedtur på et senere tidspunkt, så vil det ramme de svage økonomier meget hårdt – jeg betragter nedturen som et sandsynligt resultat en dag i fremtiden, men det er ikke en bekymring lige nu, hvilket gør det til så let en løsning at komme med flere finanspolitiske tiltag og øge de offentlige udgifter.
