USA’s økonomi i midten af 2022
Tiden nærmer sig, hvor der skal ses ind i 2022 og det behøver ikke at blive helt så let denne gang.
Gennem det sidste halve års har jeg brugt meget mere tid på vurderinger af den overordnede retning i finansmarkederne, og de store økonomier, end hvad jeg gennemsnitligt bruger af tid på vores globale ”conviction model”, specielt vedr. USA. Det tidsforbrug har sin forklaring, for genåbningen efter Covid-19 nedlukningen, og specielt at få verden og den globale økonomi tilbage på sporet, er en rejse der er noget mere ujævn end oprindeligt forventet.
De ændringer der sker i det helt overordnede globale økonomiske billede, finder sted inden for så få måneder. Og ændringerne repræsenterer meget store skift i forventninger, samt i data for f.eks. produktion og forbrug. Det er forståeligt, at efter en nærmest global nedlukning, så skal alle forventninger og udviklinger i processen med genåbningen løbende kalibreres, justeres etc. Én årsag til mit eget ekstra tidsforbrug i den forbindelse er, at også i den amerikanske økonomi er udsvingene store, og udfordringen er, at USA’s økonomi jo er verdens største og mest betydningsfulde økonomi.
Det er ændringer i økonomien, som normalt ville tage væsentligt længere tid om at omsættes, men ændringerne har knap en effekt på finansmarkederne. Blot ét af rigtigt mange eksempler ses i grafik et, der viser fremstillingssektorens vurdering i den region af USA, som den amerikanske centralbanks afdeling i Philadelphia er ansvarlig for. Umiddelbart ser udviklingen dramatisk ud, og også her har nedgangen i indekset været større end, hvad forventningen var på Wall Street. Udviklingen er dog ikke helt så dramatisk idet indekset også fortæller, at der er fremgang på alle fronter, beretter virksomhederne, blot ikke så meget som økonomerne havde forventet.
Udsigterne lyder næsten som om man skal ændre sin allokering til aktier til ”kraftig undervægt”, hvilket min holdning dog langt fra repræsenterer. Men mange investorer er blevet forvænt med stigende kurser hver dag, og derfor kan modvind hurtigt blive betragtet som en forudsigelse af dommedag. Men det jeg har størst fokus på er, hvorledes en mindre positiv udvikling i USA’s økonomi vil påvirke amerikanske aktier, og dernæst det globale aktiemarked.
Et særdeles stærkt argument for evigt stigende kurser er naturligvis stigende overskud hos selskaberne, hvor grafik to netop er godt nyt for de investorer der fortsat argumenterer for et positivt amerikansk aktiemarked. Som nævnt så er stigende overskud hos virksomhederne naturligvis en god garant mod et surt aktiemarked, men overskuddene skal have en grobund, hvor høj makroøkonomisk vækst tydeligvis er et parameter, der allerede er indregnet i aktiekurserne. Omkring frygten for store kursfald, så er en god og simpel lakmustest, den manglende negative reaktion blandt investorer. Dermed mener jeg, at der allerede er kommet mange negative nyheder, som allerede burde have ført til et større udsalg, hvis aktiemarkederne var nervøse.
Globalt er udviklingerne i de regionale aktiemarkeder noget anderledes positioneret end det evigt stigende amerikanske aktiemarked. Jeg vurderer f.eks. Kinas aktiemarked som nærmest billigt, men nogle investorer er ikke komfortable med kinesiske aktier, og derfor er det ikke et alternativ for alle investorer. Både obligations- og aktiemarkederne i en række Emerging Markets lande er jeg parat til at allokere ind i, når timingen synes at passe. Jeg har umiddelbart sat næste tjek til engang i oktober, men humlen er, at her venter endnu en potentiel destination for allokeringer. Det europæiske kontinent mener jeg fortsat vil udvise den svageste økonomiske vækst, og aktiemarkedet vil her eventuelt skuffe de optimistiske investorer, men derimod ser jeg fortsat muligheder i det britiske aktiemarked.
Omkring USA, så er mine overvejelser altså ikke om jeg dermed mener, at verden er ved at vælte omkuld hvis USA oplever mere modvind. Men meget mere, hvorledes vil en ændret retning i USA passe ind i den globale kontekst som jeg lige ganske kort har skitseret?
Der vil komme mere makroøkonomisk støj fra USA resten af dette år, er min vurdering, men endnu mere støj kan være på vej. I sidste uge meldte den amerikanske finansminister Janet Yellen ud, at statens pengekasse er ved at være tom. Den diskussion er efterhånden tilbagevendende, men ikke sund og bidrager med støj. Længere frem i 2022 kommer det amerikanske midtvejsvalg, hvor udsigten lige nu er, at den tidligere Præsident Trump vil spille en meget aktiv rolle. I givet fald forventer jeg en valgkamp med en særdeles hård tone, hvilket formentlig støjer så meget, at det vil påvirke finansmarkederne.
Min konklusion på dette er, at luften for amerikanske aktier fortsætter med at blive tyndere, men det er endnu ikke tid at ændre allokeringen. I bedste fald kommer tidspunktet for et eventuelt salg på samme tid, hvor Emerging Markets lande f.eks. igen er attraktive, således det bliver en ændring i porteføljen. Hvis den timing bliver mere uheldig, så ender det med et regulært salg af amerikanske aktier, men lige nu er mit syn på det amerikanske blot steget til ”mere bekymret”, primært grundet mere støj når man ser ind i 2022.
