Flugten ind og ud af Kinas aktiemarked
De hidtil mest dramatiske bevægelser på finansmarkederne i løbet af denne sommer skete i sidste måned, omkring weekenden den 24. og 25. juli. Nyheden om, at de kinesiske myndigheder nu forbyder privat / betalt undervisning udløste naturligvis et frit fald på aktiekursen for de børsnoterede virksomheder inden for dette forretningsområde. Efterfølgende spredte panikken sig blandt investorer, da andre kinesiske myndigheder også blokerede for individuelle virksomheder i andre erhvervssektorer.
Jeg argumenterer stadig, at det er en række individuelle begivenheder og isolerede handlinger over for individuelle virksomheder, i enkelte tilfælde brancher som f.eks. med undervisningen. Men det var ikke særlig smart, at de forskellige myndigheder ikke koordinerede og kommunikerede bedre. Alt i alt betragter jeg dog ikke udviklingen som en ny hårdhændet politik, eller et ændret officielt syn på virksomheder i Kina.
Faktisk vurderer jeg, at de største bekymringer blandt kinesiske virksomheder er de samme som hos andre virksomheder rundt om i verden. De væsentlige problemer er udfordringer med forsyningskæden, nye udbrud af coronavirussen osv. Ser man på virksomhedernes forventninger til fremtiden, så er det i fremstillingssektoren, at optimismen er dalende, og virksomhederne angiver netop de nævnte, og dermed de samme sorger som vestlige virksomheder gør. Grafik to viser, at servicesektoren er præget af færre bekymringer.
Dette er en yderligere indikation af, at livet for virksomheder i Kina er som vanligt, men trends og udviklinger ændrer sig hurtigere end i andre lande, hvilket også er helt normalt i Kina. Og af samme grund er man, som aktiv investor, derfor altid opmærksom på udsigterne for nye og kommende tendenser i den kinesiske økonomi. Sådan har det altid været, men rimeligvis skal det indrømmes, at udsvingene i mange kinesiske aktieporteføljer på det seneste har været noget mere volatile end normalt.
Baseret på antagelsen om, at den samlede kinesiske økonomi er tilbage på sporet, så fortsætter investors evige søgen efter nye trends, men dertil kommer, at der også skal findes nye investeringsmuligheder som alternativ til f.eks. undervisning. Af samme grund forventer jeg en forhøjet aktivitet med at genoverveje sammensætningen af kinesiske aktieporteføljer i de kommende måneder. I mit firma gør vi naturligvis det samme, og her er et par idéer om, hvorledes vi tænker.
Kina har i løbet af de seneste år forsøgt hurtigt at skifte fra den berømte “etbarnspolitik” til dybest set en “trebørnspolitik” for at forbedre demografien. Indtil videre har dette vist sig at være meget udfordrende, og ironisk nok var de høje omkostninger til ekstra privat undervisning en barriere for “to til tre børnspolitikken”. Jeg forventer fremover en endnu stærkere officiel fokus på at bevæge sig væk fra “etbarnspolitikken”. Derfor vil man gøre det endnu mere fordelagtigt for familier at få flere børn. Jeg forventer, at der bliver bedre tilgængelighed til vuggestuer og børnehaver, reducerede omkostninger i forbindelse med børns opvækst og videre uddannelse, brug af mere avanceret teknologi til at uddanne børn, som eksempler, hvor investorer også vil øjne nye muligheder.
Det er ingen hemmelighed, at det officielle Kina holder øje med størrelsen på tech-giganterne. Presset på de helt store tech-virksomheder vurderer jeg mest består i at forhindre virksomhederne i at misbruge en tiltagende monopol- eller duopolstatus, og dermed presse forbrugernes interesser. Det er min tro, at myndighederne vil forsøge, at animere til øget konkurrence blandt tech-virksomhederne. Hvis det lykkes er jeg overbevist om, at det på sigt vil stimulere en yderligere innovation, hvilket ikke kun er godt for forbrugerne, men også for industrien. Den slags udviklinger efterspørger investorer og mit primære scenarie er derfor, at en bredere vifte af kinesiske tech-virksomheder bliver interessante investeringsmuligheder.
Også Kina har sat et ret hårdt mål for reduktion af landets CO2 -udledning. I Kina satses der ganske meget på grønne initiativer, og vi vil fortsat se enorme investeringer i alt, der hjælper med at reducere CO2 -udledningen. Dette fører til mange muligheder for investorer, og jeg giver naturligvis også dette område en særlig fokus.
Som en kombineret effekt af flaskehalsene i de globale forsyningskæder og den amerikanske blokering af udvalgte kinesiske produkter burde den kinesiske halvlederindustri få endnu mere fart på. Den meget interessante kamp at følge, er produktionen af halvledere med kunstig intelligens. De amerikanske producenter er op til to år foran de kinesiske konkurrenter. Derfor satser producenterne i Kina enorme summer på at lukke hullet over for de amerikanske konkurrenter, også her kan der opstå interessante muligheder for investorer.
Under det kraftige fald på kinesiske aktier i juli flygtede nogle internationale investorer vitterligt ud af alle deres kinesiske aktier. Men der var trods alt andre investorer der rendte ind i markedet, hvilket indikerer en vis balance. Det var også værd at bemærke, da kinesiske aktier handlet uden for Kina faldt med 15 pct. eller mere, så faldt aktierne på det indenlandske marked bare fem procent, hvilket kan ske på ethvert aktiemarked.
Internationale investorer vil fortsat være meget sensitive over for enhver nyhed fra Kina der indikerer, at en virksomhed igen er i søgelyset. Underliggende anser jeg dog aktiemarkedet for at være lige så sundt, som den kinesiske økonomiske vækst tillader det at være, og det er pt. ganske fornuftigt.
