Elefanten og æslet rammer Wall Street
Teaser: Med den første TV-duel i den amerikanske valgkamp er slutspurten for alvor i gang, men vælgerskaren har bevæget sig igen, og dette kan meget vel udfordre Wall Street.
For næsten fire år siden, præcis 10 dage efter det amerikanske præsidentvalg i november 2016, havde jeg fornøjelsen af at tale på en konference i New York. Selv 1½ uge efter, at Præsident Trump var blevet valgt virkede det ikke til, at overraskelsen dengang endnu havde lagt sig. Blandt en overraskende stor andel af deltagerne havde valgresultatet udløst en positiv stemning.
Hele oplevelsen var dog også en anledning til at blive erindret om, hvor vigtigt det hele tiden er at holde fokus på realiteterne, og frasortere ens egen holdning når man forsøger at vurdere udviklinger samt finansmarkedet. Konferencen for fire år siden var netop et godt eksempel. Jeg ankom til New York fra et Europa i skræk over valgresultatet, men mødte en masse mennesker der var blevet optimistiske grundet udgangen på valget. En gruppering er selvfølgelig ikke repræsentativt for USA på nogen måde, men det understregede, hvor forkerte mange valgforudsigelser var dengang. Udviklingen i den amerikanske valgkamp gennem de seneste seks uger vækker nogle minder tilbage fra for fire år siden.
I den sidste valgkamp gik Trump bl.a. til valg på sloganet ”Make America great again”, hvor landbruget blev lovet bedre tider og drømmen var, at få industriarbejdspladser tilbage fra Asien. Den plan blev ikke nogen succes efter min vurdering, eftersom det ganske enkelt ikke er lykkedes. Men Trump fik i sin valgperiode, som den første præsident i årtier, gennemført en skattereform, hvilket ikke skal underkendes. Samtidig har han holdt så meget gang i den økonomiske vækst, at USA havde en rekordlav arbejdsløshed frem til Covid-19 krisen.
Præstationen frem til Covid-19 krisen kunne isoleret set være nok til genvalg af en statsleder i mange lande. Trumps kommunikation er dog særegen og desuden er hans personlighed kontroversiel. Disse to elementer er enorme støjfaktorer når hans muligheder for et genvalg bliver analyseret rundt om i verden, hvor jeg mener, at mange af Trumps kernevælgere opfatter situationen noget anderledes.
Men Covid-19 virussen ramte Trumps politiske situation ganske hårdt. Mange statsledere, f.eks. i Europa, kom til at stå styrket med en større vælgeropbakning, men Trumps håndtering af krisen førte til en faldende vælgertilslutning. Da arbejdsløsheden samtidig steg fra historisk lave niveauer til historisk høje niveauer (grafik et) er det min overbevisning, at mange på Wall Street blev overbevist om, at præsidentvalget blot var en formalitet til Joe Bidens fordel. For blot to til tre måneder siden var der f.eks. en forventning blandt en række økonomer om, at arbejdsløsheden i USA ville forblive på 10 pct. resten af året. Dette ville også betyde, at en amerikansk præsident skulle genvælges i en situation med 10 pct. arbejdsløshed, hvilket jeg også for tre måneder siden mente ville være grænsende til det usandsynlige.
Hvis man betragter meningsmålingerne, så er Joe Biden stadig foran på nationalt plan, og inkluderer man de stater med en overvejende tendens mod enten Demokraterne eller Republikanerne, så bekræfter disse meningsmåler billedet med Joe Biden som den næste amerikanske præsident. Derfor betragter jeg fortsat dette som hovedscenariet, men langt fra så klart som for blot tre måneder siden. Det betyder samtidig at valgkampen mellem æslerne og elefanterne, som Demokraterne og Republikanerne også symboliseres med, nu begynder at få en større betydning for Wall Street.
Joe Biden toppede indtil videre i vælgertilslutningen i juli, og siden da er forskellen mellem Trump og hans demokratiske udfordrer skrumpet ind. Det ser man i et par af de vigtige stater som f.eks. Florida, og der er interessant nok et sammenfald med en bedre udvikling i arbejdsløsheden end oprindeligt forventet. Grafik to viser udviklingen i ”non-farm payrolls”, hvilket er ændringen i antal jobs uden for landbrugssektoren (samt ansatte i husholdninger og frivilligt ansatte i hjælpeorganisationer). Tydeligt er det kolossale tab af arbejdspladser i forbindelse Covid-19 krisen, men grafikken bekræfter også den evige styrke i den amerikanske økonomi, for efter blot to måneders nedtur så begynder der, at opstå jobs igen. Men rosenrødt er det ikke, for trods genskabelsen af millioner af jobs så mangler USA stadig 11,5 millioner jobs set i forhold til før Covid-19 krisen. De månedlige arbejdsmarkedsdata der offentliggøres er de sidste før præsidentvalget, bliver derfor utroligt spændende, og derefter er der udelukkende de ugentlige data at gå ud fra.
Det er også interessant at inddrage den første TV-duel mellem de to kandidater, hvor flertallet af seere, jævnfør en CNN rundspørge, efterfølgende mente, at Joe Biden havde gjort det bedst. Dette gjaldt også en række delspørgsmål, men i en valgkamp skal man aldrig undervurdere privatøkonomien. Her var de adspurgte stadig ligeligt delt mellem Trump og Biden i vurderingen af hvem der vil have den mest positive effekt for den enkeltes privatøkonomi.
Grundet den bevægelse som jeg vurderer der har været blandt vælgerne gennem de seneste seks uger, så har jeg også flyttet min vurdering i forhold til betydningen for aktiemarkedet. Fra en relativ rolig periode omkring præsidentvalget så forventer jeg nu større udsving op til valget, samt måske efter, men endnu ikke en negativ udvikling på Wall Street.
