Den Europæiske Centralbank får travlt

Det årlige symposium for centralbanker i Jackson Hole i Wyoming, USA, var tilbage for fuld styrke i weekenden den 26. til den 28. august. Den fulde styrke fik aktiemarkederne at mærke da den amerikanske centralbankchef Jerome Powell endnu en gang slog fast, at han sætter renten op indtil efterspørgslen og væksten giver efter i USA.

Den Europæiske Centralbank (ECB) er traditionelt noget mere ulden i deres kommunikation, men et par af ECB’s repræsentanter på symposiet i Jackson Hole bekræftede i realiteten, at renteforhøjelsen kommer. Det er kun et spørgsmål om renten stiger med 0,50 eller 0,75 procentpoint torsdag den 8. september.

Som investor er min vurdering, at man skal være opmærksom på de distinkte forskelle på inflationens oprindelse i de væsentlige økonomiske zoner rundt om i verden. Hvad mener jeg med det? Hvis man ser tilbage i den økonomiske historie, så opstår højinflationsperioder sjældent ud af det blå, de er menneskabte gennem monetære og politiske beslutninger. For at få kontrol over inflationen igen, kræver det en selverkendelse om tidligere fejlbeslutninger hos centralbanken og på det politiske niveau. Og derefter skal der omsættes nogle tiltag, som forhåbentlig bringer inflationen under kontrol.

Det er tydeligt for enhver, at inflationen hærger i USA og Europa, men der er tydelige forskellige i situationen på hver side af Atlanten. Den amerikanske økonomi er tilbage i en potent udgave med et for lavt udbud af arbejdskraft, derfor er den amerikanske centralbank (Fed) så aggressiv med sine renteforhøjelser. Fed søger udelukkende at afkøle økonomien, og jeg er overbevist om, at det vil lykkes.

Her er centralbanken parat til at tage en recession med i købet, hvilket helt åbenlyst bekymrer investorerne. Fed har erkendt, at man ikke forstod styrken i USA’s arbejdsmarked, og heller ikke i, hvor stort omfang, at folk forlod arbejdsmarkedet. Det er blevet klart nu, og min forventning er, at USA’s økonomi kommer tilbage på sporet gennem den nuværende hårde pengepolitiske kur.

ECB behøver ikke at hæve renten for at køle økonomien af, for recessionen kommer formentlig af sig selv. Hermed risikerer man i Eurozonen endnu en gang at blotlægge de økonomiske strukturelle problemer, som plager det, der endnu er en af verdens største økonomiske zoner.

Her begynder selverkendelsen at spille ind, og det bliver særdeles interessant for investorerne at følge, hvorledes beslutningstagerne i Eurozonen / Europa omgås med selverkendelsen samt løsninger på udfordringerne.

Jeg har noteret mig, at det specielt fra politisk side, ofte bliver nævnt, at den høje inflation skyldes Ruslands krig mod Ukraine. Umiddelbart er min holdning at, man skal tage den slags udtalelser med forbehold. Grafik et viser et globalt råvareprisindeks der er steget siden Covid-19 pandemien lammede en stor del af verden i første kvartal i 2020. På kurven i grafikken kan man end ikke se den mindste acceleration efter den 24. februar 2022, dagen for Ruslands invasion. Det viser, at den stigende inflation har været undervejs længe. Efter min vurdering, var årsagen de mange nedlukninger af erhvervslivet kombineret med, at købekraften blev fastholdt, dette fænomen var udpræget i Europa og USA.

Det er desuden bemærkelsesværdigt at råolien nu handler til en lavere pris end før Ruslands invasion af Ukraine, det samme gælder for benzin på spotmarkedet i USA. Benzinprisen på tankstationerne i USA er otte pct. højere end i slut februar, hvilket delvist er sæsonbetinget, men dog heller ikke dramatisk. Grafik to bekræfter, at den globale gasmangel også rækker til USA, hvilket jeg forventer vil ramme ganske mange husholdninger til vinter, eftersom opvarmning baseret på naturgas er udbredt i USA. Men det er dog kun én stor skævhed i den amerikanske energiforsyning, hvilket er meget anderledes i Europa.

I Europa ender man endnu engang med en selvforskyldt sorteper. Med den tidligere tyske politiske ledelse i spidsen satte man sikkerhedspolitikken over styr for at få billig russisk gas, hvilket man nu ser konsekvenserne af.

På samme tid har man satset stort på såkaldt grøn energi, hvilket er godt, hvis det er ægte grøn energi. Men man har samtidig undladt at acceptere indsigelserne fra eksperter fra den konventionelle energiudvinding (f.eks. olieudvinding). Eksperterne har i årevis peget på, at der underinvesteres i konventionel energiudvinding, hvilket betyder, at der ikke kan produceres mere energi, hvis det bliver nødvendigt. Desuden har advarslen også været, at grundet underinvesteringer, vil de konventionelle energileverancer ikke være tilstrækkelige frem til 2030, hvor grøn energi forventes at have fået den nødvendige kapacitet.

Som nævnt, så viser den økonomiske historie, at der skal selverkendelse til før beslutningstagerne kan arbejde med løsninger på inflationens oprindelse – om det bliver tilfældet i Europa ved jeg ikke. Men set ud fra en risikobetragtning, så vurderer jeg lige nu, at Eurozonen / Europa er den økonomiske zone, hvor der er størst risiko for lignende inflationsekstremer resten af dette årti, grundet spontane energikriser.

Selvom jeg ofte er kritisk overfor ECB, så vil selv den mest fantasifulde pengepolitik ikke kunne hamle op med den inflationsrisiko. Det bliver spændende om ECB bringer dette tema på banen, da dette burde være en fuldt ud berettiget bekymring hos en centralbank.