Klaas Knots ”Double down” på renten
Min forventning til styrelsesmødet den 16. marts i Den Europæiske Centralbank (ECB) er helt klart, at centralbanken hæver renten med 50 basispunkter, men det vil dog heller ikke være nogen overraskelse. Hvis man lytter til udtalelserne fra forskellige medlemmer af styrelsesrådet, samt den guidance til finansmarkedet, som ECB’s præsident Lagarde har givet, så burde den rentestigning være forventet blandt de fleste investorer. Det virkeligt interessante spørgsmål, er hvad ECB vælger at gøre i de følgende måneder?
I søgen efter indsigt til besvarelse af dette spørgsmål bliver pressekonferencen særdeles interessant, og fra ECB’s side vil man overveje sine ord særdeles nøje – formentlig. Jeg forventer, at ECB gentager, at de vil bekæmpe inflationen og tage flere skridt, hvis det er nødvendigt. Hvis centralbanken ikke forsikrer dette, så vil mange markedsdeltagere betragte ECB som svag, og det er der ingen grund til at tro sker.
Omvendt vil det også overraske mig meget, hvis ECB ligefrem meddeler, at man fortsætter i samme takt på næste planlagte pengepolitiske møde, hvilket er den 4. maj. Efter min vurdering, så er det mest sandsynlige resultat af pressekonferencen den 16. marts, at det efterlader finansmarkedet i et slags vurderingsmæssigt ingenmandsland. Nok med en indikation af, at pilen stadig peger op for renten hos ECB, men heller ikke mere end det.
Jeg er ofte kritisk i min vurdering af ECB, men denne gang er det dog ikke min intention at give et indtryk af en nølende centralbank. der vil være to gode grunde til, hvis ECB er meget balanceret i sine udtalelser. Den første gode grund er, at der er ret lang tid til næste pengepolitiske møde i maj, og derfor er det naturligt, at bruge den mellemliggende periode til at observere om de hidtidige renteforhøjelser har haft nogen effekt på økonomien.
Den anden grund, som jeg mener der er, vurderer jeg til at være politisk. Flertallet i ECB’s styrelsesråd er reelt set stadigvæk såkaldte ”duer”, hvilket betyder, at de foretrækker en rente der er til den lave side og en pengepolitik, der ikke er for stram. Et glimrende eksempel er fra den 8. marts, hvor den italienske centralbankchef Ignazio Visco kom med en advarsel, og han har også en stemme når renten i ECB fastsættes.
Ignazio Visco sendte en direkte advarsel til ”høgene” i styrelsesrådet, som argumenterer for en stram pengepolitik. Det er på linje med italienske parlamentsmedlemmer, der siden fjerde kvartal sidste år har været utilfredse med ECB’s rentestigninger.
Mange økonomer, og deltagere i finansmarkedet generelt, vil nok finde det uansvarligt, hvis ECB ikke forhøjer renten yderligere. Men det værste der kunne ske for ECB’s troværdighed er, hvis flertallet i ECB beslutter sig for ikke at lade sig dominere af høgene, og dermed beslutter ikke at hæve renten.
Jeg tror risikoen for sådan en ”paladsrevolution” er meget lav pt. men, at beslutningstagerne i styrelsesrådet udtaler sig så divergerende viser, at der en stigende uenighed internt blandt beslutningstagerne. Derfor er det sikkert fint med en politisk kunstpause, og jeg vurderer, at det også er en grund til, at udtalelserne den 16. marts bliver meget afbalancerede.
Der bliver markeret meget kraftigt på øverste ECB-niveau gennem lang tid, og det er i al offentlighed, hvilket er bemærkelsesværdigt. Der er ingen tvivl om, at ”høgene” i ECB har følt sig holdt nede i en periode, i særdeleshed Tyskland og Holland. De to ledende lande har siden midten af sidste år genvundet den monetære frihed, ved igen at kunne tale om renteforhøjelser.
Den hollandske centralbankchef Klaas Knot var meget specifik i et interview i avisen Financial Times den 26. december sidste år, hvor ECB, som en julegave til investorerne forud havde hævet renten den 21. december. I interviewet sagde Klaas Knot dengang, at ECB lige havde bevæget sig ind i anden halvdel af rentecyklen og, at han kunne godt se den ramme toppen denne sommer (i år).
Til enhver forudsigelse hører retten til at tilpasse den udviklingen, så hvor præcist man skal tage udtalelsen er åben, men det ligner en fordobling af renten, som den var den 21. december. Altså meget tæt på fem pct. for udlån hos ECB (grafik et), og dermed 4,50 pct. for indlån. Jeg kan roligt sige, at det er over de nuværende markedsforventninger, og vil sikkert genere de europæiske aktiemarkeder, hvis udviklingen kommer så vidt. Men, hvad jeg giver endnu mere fokus er, om rentekurven bliver ved med at invertere? Altså, bliver den endnu stejlere med den høje ende af kurven i løbetiden et til to år (grafik to)? Det udtrykker, at investorerne tror på, at inflationen på et tidspunkt falder kraftigt, og en invers rentekurve udtrykker normalt en markedsforventning om en kommende recession – den kommer formentlig, men uagtet dette, så vil jeg sætte mine penge på Klaas Knots ”Double down” på renterne, som det mest sandsynlige scenario de næste tre til fire måneder.