EU venter på det økonomiske boom
Teaser: EU’s gigantiske økonomiske redningsfond på 750 milliarder Euro er nu endelig tiltrådt, og det kan blive en særdeles spændende økonomisk impuls.
I Europa er der sikkert mange der venter på, at døren til år 2020 kan blive lukket i når nytårsaften oprinder. Men ikke alene træder mange ud af et ringe år, så åbner der sig trods alt også en ny makroøkonomisk dimension den 1. januar 2021. Den store forskel er de mange økonomiske hjælpepakker som nu for alvor skal få de europæiske økonomier til at bevæge sig fremad igen. En række europæiske lande har gennem de sidste måneder godkendt de nationale budgetter for 2021. De offentlige budgetter og udgifter inkluderer redningsplaner, der dels er generelt fokuserede mod den brede økonomi, og nogle initiativer er rettet mod bestemte sektorer. Også den enorme EU redningsfond er principielt gældende fra den 1. januar. Lige nu er mange økonomiske hjælpepakker simpelthen økonomisk åndedrætshjælp til de brancher der er ramt af nedlukninger, men over tid er målet med nogle hjælpepakker at skabe fornyet økonomisk vækst blandt EU-landene.
Den meget berømte og enorme redningspakke på 750 mia. EUR har EU annonceret flere gange og hver gang “som godkendt”, eller man har nemt kunne få det indtryk, men nu er det endeligt så vidt.
Min mening er, at de positive effekter fra redningspakken allerede er indregnet i alle kurser. Men der skal ikke herske tvivl om, at redningspakken bør få en mærkbar betydning for den økonomiske vækst og krisehåndteringen.
På trods af, at redningspakken allerede blev forhandlet færdig på et tidligt tidspunkt i Covid-19-krisen, så var den oprindelige hensigt, at den skulle være gældende fra den 1. januar 2021 og fremefter. Der er derfor endnu ikke gået værdifuld tid tabt med de lange forhandlinger, men som de to grafikker indikerer, så begynder økonomierne f.eks. i Italien og Spanien at give efter. Ligesom i en række andre lande, begynder den årlige negative ændring i industriproduktionen at tiltage igen. I Spanien var optimismen blandt forbrugerne ved at vende tilbage, men det er nu ændret til en ret negativ fastlåst situation.
Den økonomiske bistand er formentlig velkommen, og hensigten er, at den overvejende vil blive tildelt de lande med det største fald i BNP-væksten. Men der er indarbejdet interessante elementer i aftalen, da der er en særlig bias mod støtte til en ændring i EU-økonomierne. Det er f.eks. støtte til en digital udvikling, IT-infrastruktur og en ny æra af smarte virksomheder er tilsyneladende, hvad det europæiske lederskab ønsker at se vokse.
For mange lyder det måske som en god idé, hvilket det uden tvivl er, men blot én af udfordringerne er, at den avancerede ende af IT-sektoren ikke er særlig veludviklet i Europa. At få denne del af IT-sektoren accelereret vil tage noget tid, hvor et par år ikke er lang tid, så det kræver formentlig meget længere tid før sådanne investeringer virkelig begynder at være mærkbare.
En anden forsinkende faktor for den økonomiske støtte fra EU’s redningspakke, der skal distribueres til medlemslandene, er simpelthen, at Covid-19 virussen fortsat holder Europa i et særdeles stramt greb, og sådan vil det fortsat forblive i et stykke tid. Konsekvensen er, at de påtænkte modtagere af støtten ikke er klar endnu da Covid-19 virussen skal være under kontrol, og virksomheder samt forbrugere skal være i det ekspansive hjørne, før en støtte kan flytte noget. Min vurdering er dog, at får man lavet timingen korrekt, så kan opsvinget føles som et lille boom i den europæiske økonomi – for en kortere periode. Det er endnu svært, at komme med en vurdering af, hvornår EU kunne opleve et mini-boom i økonomien, men et stykke ind i andet halvår af 2021 mener jeg, at udviklingen skal være mærkbar for at blive til et mini-boom.
Men uanset om boom-følelsen skulle blive en realitet eller ej, er der en bekymring blandt en gruppe af de nationale regeringschefer i EU og den er, at de økonomisk svage lande fristes til at oversvømme den eksisterende økonomi med støtte fra EU’s redningsfond. Ganske enkelt med det formål at stoppe den økonomiske blødning i den nuværende situation, hvilket dog også vil kunne føles som et mini-boom, selvom det primært bringer den europæiske økonomi tilbage på det spor den kom fra. I Italien var BNP-væksten under nul før Covid-19-krisen, så det kan næppe imponere investorer med denne form for tilbagevenden til virkeligheden. Andre dele af Sydeuropa klarede sig bedre, men langt fra sprudlende.
I løbet af de sidste måneder har der, især i Italien, været ret store diskussioner om, hvordan redningspengene kunne bruges til at reformere økonomien. I september var debatten om dette i Italien meget opmuntrende, men siden da er der blevet mere stille. Sådanne ændringer ville være fantastiske, og burde opmuntre investorer, hvis tankerne bliver en realitet – baseret på historien indikerer oddsene dog, at reformdrømmene forbliver drømme.
